Info

FLINTEBAKKEN 1 - 75

HJEM >> INFO

EJERFORENINGEN

BESTYRELSEN

FORMAND

Kurt Sofussen

45

KASSERER

Michael Ploug

73

MEDLEM

Marie

 

MEDLEM

Niels Jørn Sørensen

47

MEDLEM

Knud Erik Glud

19

 

 

 

SUPPLEANT

Jette Marie

 

SUPPLEANT

Jette Glud

19

REVISOR

Anton Horten

39

SUPPLEANT

Torben Andersen

7

VEDTÆGTER FOR EJERFORENINGEN FLINTEBAKKEN 1-75

 

§1 EJERFORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

 

Stk. 1.

Ejerforeningens navn er FLINTEBAKKEN 1-75.

 

Stk. 2.

Ejerforeningen FLINTEBAKKEN 1-75 består af de 38 boliger samt fællesarealer, som tilsammen udgør parcel 09 i Århus Kommunes lokalplan 125.

 

§2 EJERFORENINGENS FORMÅL

 

Stk. 1.

At drage omsorg for renholdelse og vedligeholdelse af ejerforeningens fællesområder (P-pladsen tilliggende parcellens grønne medterareal med tilhørende beplantning og legeplads samt de enkelte matrikler - jvf. pgr. 12).

 

Stk. 2.

At drage omsorg for renholdelse incl. snerydning og vedligeholdelse af vejene inden for parcellens område.

 

Stk. 3.

At varetage medlemmernes interesser og forpligtelser overfor de øvrige ejerforeninger og parcelforeninger langs og omkring vejen FLINTEBAKKEN.

 

Stk. 4.

At varetage medlemmernes interesser og forpligtelser overfor "Grundejerforeningen Stenagervej", jvf. lokalplan 125. Grundejerforeningen skal drage omsorg for pasning af de grønne områder og stisystemer inden for lokalområdet, som er fælles for parcellerne.

 

§3 MEDLEMMER

 

Stk. 1.

Enhver ejer / indehaver af boliger beliggende FLINTEBAKKEN 1-75 har pligt til at være medlem af ejerfoerningen FLINTEBAKKEN 1-75, jvf. bestemmelserne herom i lokalplan 125.

 

Stk. 2.

Når et medlems ejerforhold af den ene eller anden årsag er ophørt, er medlemskabet af ejerforeningen også at anse som sådan og der kan derfor intet krav rettes med ejerforeningens formue.

 

Stk. 3.

Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og pligter

overfor ejerforeningen. Den tidligere ejer vedbliver dog at hæfte for eventuelle

restancer overfor ejerforeningen, indtil berigtigelse af restancer og forpligtelser

er sket fra den nye ejers side.

 

Stk. 4.

Både den tidligere ejer og den nye ejer er forpligtet til at anmelde ejerskiftet til ejerforeningens bestyrelse.

 

§4 KONTINGENT

 

Stk. 1.

Årskontingentet, som fastsættes på den årlige ordinære generalforsamling i oktober måned, skal indbetales til ejerforeningens senest d. 15. november.

 

Stk. 2.

Er et medlem mere end 1 måned i restance til ejerforeningen, kan beløbet inddrives ad retslig vej, efter at medlemmet skriftligt har fået 8 dages frist til indbetaling.

 

Stk. 3.

Alle omkostninger i forbindelse med inddrivelsen betales af vedkommende medlem, som er i restance.

 

Stk. 4.

Ved for sen indbetaling af kontingent er foreningen berettget til at opkræve diskonto plus et tillæg på 6 procentpoint.

 

§5 REGNSKAB

 

Stk. 1.

Ejerforeningens regnskab løber fra 1. oktober til 30. september.

 

Stk. 2.

Regnskabet revideres af en revisor, som er valgt på den ordinære generalforsamling i oktober måned.

 

§6 GENERALFORSAMLING

 

Stk. 1.

Generalforsamlingen, som skal afholdes i oktober måned hvert år, er ejerforenengens øverste myndighed.

 

Stk. 2.

Skriftlig indkaldelse til generalforsamlingen sker med 2 ugers varsel, hvor samtidig dagsorden, som er fastsat af bestyrelsen, udsendes.

 

Stk. 3.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest d. 15. september.

 

Stk. 4.

På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles:

 

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3. Aflæggelse af regnskab for det forløbne år.

4. Behandling af rettidigt indkomne forslag.

5. Fastsættelse af komtingent.

6. Valg af formand (hvert år).

7. Valg af kasserer + 1 menigt bestyrelsesmedlem (hvert 2. år).

8. Valg af 2 menige bestyrelses medlemmer (hvert 2. år).

9. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.

10. Valg af revisor.

11. Valg af revisorsuppleant.

12. Eventuelt.

 

Under enventuelt kan der ikke sættes forslag til afstemning.

 

§7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

 

Stk. 1.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen finder dette nødvendigt eller hvis 2/3 af medlemmerne fremsætter anmodning herom med angivelse af motiveret dagsorden.

 

Stk. 2.

Indkaldelse sker senest 2 uger før afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling og senest 2 uger efter modtagelse af anmodning herom.

 

§8 STEMMERET OG AFSTEMNING

 

Stk. 1.

Ejerforeningens medlemmer har 2 stemmer pr. boligenhed, mens deltagerantallet pr. boligenhed er max. 2 stk.

 

Stk. 2.

Afstemningen sker ved håndsoprækning med mindre 1 medlem eller dirigenten mener, at en skriftlig afstemning vil være mere hensigtsmæssig.

 

Stk. 3.

Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal blandt de deltagende stemmeberettigede medlemmer. Dette gælder dog kun, hvis ikke andet er anført andet steds i disse vedtægter, jvf. pgf. 9.

 

Stk. 4.

Der føres protokol over generalforsamlingens forløb, der skal underskrives af dirigent og indbydende formand.

 

§9 SÆRLIGERE AFSTEMNINGER

 

Stk. 1.

Til vedtagelse på generalforsamlingen af beslutninger, der omhandler anvendelse af fællesarealer, forandringer af foreningens vedtægter, ordensreglement, bevillingeraf midler ud over de til de i pgr. 2 nævnte formål, pålæg om yderligere indskud fra medlemmernes side og optagelse af lån, kræves, at beslutningerne vedtages med mindst 2/3 majoritet af de deltagende stemmeberettigede medlemmer.

 

Stk. 2.

Ved vedtægtsændringer kræves også, at 50% af alle stemmeberettigede (38 stk.) stemmer for.

 

Stk. 3.

Hvis det stemmeberettigede deltager antal er mindre end 38 stk., indkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtægtsændringer nu kan vedtages med 2/3 af de fremmødte stemmeberittigede deltagere uanset antallet af disse.

 

Stk. 4.

Når beslutningen om de i stk. 1 nævnte punkter er vedtaget med det gyldige antal stemmer, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for ejerforeningen i alle forhold, der er nødvendige til gennemførelse af generalforsamlingens beslutning.

 

§10 BESTYRELSEN

 

Stk. 1.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer incl. formanden.

 

Stk. 2.

Formanden vælges direkte af de stemmeberettigede på general forsamlingen for en 1-årig periode.

 

Stk. 3.

Kasseren vælges direkte af de stemmeberettigede på general forsamlingen for en 2-årig periode.

 

Stk. 4.

Det eller de menige bestyrelsesmedlem(mer), som er på valg, vælges direkte af de stemmeberettigede på generalforsamlingen for en 2-årig periode.

 

§11 BESTYRELSESMEDLEMMER

 

Stk. 1.

Bestyrelsen afholder sine møder så ofte, det anses for nødvendigt, dog tilstræbes møderne afholdt mindst 1 gang månedligt.

 

Stk. 2.

Bestyrelsen skal afholde møde senest en uge efter en anmodning herom fra et ikke-bestyrelsesmedlem.

 

Stk. 3.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Alle beslutninger kræver simpelt flertal.

 

Stk. 4.

Ved stemmelighed tæller formandens stemmme for 2.

 

Stk. 5.

Bestyrelsen fastsætter sev sin forretningsorden.

 

§12 SÆRLIGE BESTEMMELSER

 

Stk. 1.

Medlemmer skal i videst muligt omfang sørge for, at eventuelle gæster bruger P-pladsen til deres biler.

 

Parkeringspladsen må ikke benyttes til længerevarende opbvevaring eller henstillen af trailere, campingvogne, både og lignende fritidsudstyr.

 

Det er bestyrelsens ansvar at definere et tidsrum som værende længerevarende.

 

Stk. 2.

Hvert enkelt medlem er ansvarlig for vedligeholdelsen af det areal, som er umiddelbart tilliggende den enkelte matrikel tilhørende medlemmets bolig.

 

Ovennævnte vedtægter er revideret og godkendt på ekstraordinær generalforsamling den 26/11-94.

 

Carsten (33), Niels (53), Torben (65), Lene (13), Svend Aage (43)

 

ADRESSE:

Flintebakken 1 - 75

8240 Risskov

 

Web: www.flintebakken8240.dk

Email: info@flintebakken8240.dk

Web master:

Knud Erik Glud

Flintebakken 19

8240 Risskov

 

Copyright @ All Rights Reserved